"Åben diskurs er den centrale søjle i et frit samfund"

Westminster-erklæringen

Vi skriver som journalister, kunstnere, forfattere, aktivister, teknologer og akademikere for at advare om stigende international censur, der truer med at udhule århundreder gamle demokratiske normer.

Vi kommer fra venstre, højre og centrum, og vi er forenet af vores forpligtelse til universelle menneskerettigheder og ytringsfrihed. Vi er alle dybt bekymrede over forsøg på at mærke beskyttet tale som 'misinformation', 'desinformation' og andre udefinerede udtryk.

Misbrug af disse betegnelser har ført til censur af almindelige mennesker, journalister og dissidenter i lande over hele verden. En sådan indblanding i retten til ytringsfrihed undertrykker gyldig diskussion om spørgsmål af presserende offentlig interesse og underminerer de grundlæggende principper for repræsentativt demokrati.

Over hele kloden arbejder statslige aktører, sociale medie virksomheder, universiteter og ngo'er i stigende grad på at overvåge borgere og berøve dem deres stemmer. Disse storstilede koordinerede indsatser omtales nogle gange som 'Censur-Industrial Complex'.

Dette kompleks fungerer ofte gennem direkte regeringspolitikker. Myndigheder i Indien[1] og Tyrkiet[2] har fået magten til at fjerne politisk indhold fra sociale medier. Lovgivningen i Tyskland[3] og Højesteret i Brasilien[4] kriminaliserer politisk tale. I andre lande truer foranstaltninger som Irlands 'Had Tale' Bill[5], Skotlands Hate Crime Act[6], Storbritanniens Online Safety Bill[7] og Australiens 'Misinformation' Bill[8] med at begrænse udtryk kraftigt og skabe en afskrækkende effekt.

Men Censur-industrielle kompleks fungerer gennem mere subtile metoder. Disse inkluderer filtrering af synlighed, mærkning og manipulation af søgeresultater. Gennem deplatforming og flagning har sociale medie-censorer allerede tavs lovlige meninger om emner af national og geopolitisk betydning. De har gjort det med den fulde støtte fra 'desinformationseksperter' og 'faktatjekkere' i mainstream-medierne, der har opgivet de journalistiske værdier for debat og intellektuel forespørgsel.

Som Twitter-filerne afslørede, udfører teknologivirksomheder ofte censurerende 'indholdsmoderation' i koordination med regeringsagenturer og civilsamfund. Snart vil den Europæiske Unions Digital Services Act formalisere dette forhold ved at give platformdata til 'godkendte forskere' fra NGO'er og akademia, idet vores ytringsrettigheder henlægges til skønnet af disse uvalgte og uansvarlige enheder.

Nogle politikere og ngo'er[9] sigter endda mod end-to-end krypterede beskedapps som WhatsApp, Signal og Telegram.[10] Hvis ende-til-ende-kryptering er brudt, vil vi ikke have nogen tilbageværende muligheder for autentiske private samtaler i den digitale sfære.

Selvom udenlandsk desinformation mellem stater er et reelt problem, bliver agenturer designet til at bekæmpe disse trusler, såsom Cybersecurity and Infrastructure Security Agency i USA, i stigende grad vendt indad mod offentligheden. Under dække af at forhindre skade og beskytte sandheden, bliver tale behandlet som en tilladt aktivitet snarere end en umistelig ret.

Vi erkender, at ord nogle gange kan forårsage stød, men vi afviser ideen om, at sårede følelser og ubehag, selv om det er akut, er grund til censur. Åben diskurs er den centrale søjle i et frit samfund og er afgørende for at holde regeringer ansvarlige, styrke sårbare grupper og reducere risikoen for tyranni.

Beskyttelse af tale er ikke kun for synspunkter, vi er enige i; vi skal kraftigt beskytte tale for de synspunkter, vi er mest imod. Kun på den offentlige plads kan disse synspunkter høres og udfordres korrekt.

Hvad mere er, gang på gang er upopulære meninger og ideer efterhånden blevet til konventionel visdom. Ved at stemple visse politiske eller videnskabelige holdninger som ‘misinformation' eller 'malinformation' risikerer vores samfund at blive hængende i falske paradigmer, der vil frarøve menneskeheden hårdt tjent viden og udslette muligheden for at få ny viden. Ytringsfrihed er vores bedste forsvar mod desinformation.

Angrebet på tale handler ikke kun om forvridne regler og reguleringer - det er en krise for menneskeheden selv. Enhver lighed og retfærdighedskampagne i historien har haft brug for et åbent forum for at give udtryk for uenighed. I utallige eksempler, inklusive afskaffelse af slaveri og borgerrettighedsbevægelsen, har social fremskridt afhængig af ytringsfrihed.

Vi ønsker ikke, at vores børn vokser op i en verden, hvor de frygter at sige deres mening. Vi ønsker, at de vokser op i en verden, hvor deres ideer kan udtrykkes, udforskes og debatteres åbent - en verden, som vores demokratiers grundlæggere forestillede sig, da de forankrede ytringsfrihed i vores love og forfatninger.

US First Amendment er et stærkt eksempel på, hvordan retten til ytringsfrihed, pressefrihed og samvittighedsfrihed kan beskyttes solidt under loven. Man behøver ikke være enig med USA i alle spørgsmål for at erkende, at dette er en vital 'første frihed', som alle andre friheder følger af. Det er kun gennem ytringsfriheden, at vi kan fordømme krænkelser af vores rettigheder og kæmpe for nye friheder.

Der findes også en klar og robust international beskyttelse af ytringsfriheden. Den Universelle Erklæring om Menneskerettigheder (UDEM)[11] blev udkastet i 1948 som reaktion på overgreb begået under Anden Verdenskrig. Artikel 19 i UDEM fastslår: 'Enhver har ret til ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til uden indblanding at have meninger og til at søge, modtage og videregive oplysninger og ideer med alle midler og uanset landegrænser.' Selvom der kan være behov for, at regeringer regulerer visse aspekter af sociale medier, såsom aldersgrænser, bør disse regler aldrig krænke den menneskelige ret til ytringsfrihed.

Som det fremgår tydeligt af Artikel 19, følger retten til information som en følge af retten til ytringsfrihed. I et demokrati har ingen monopol på, hvad der betragtes som sandt. Sandheden skal i stedet opdages gennem dialog og debat - og vi kan ikke opdage sandheden uden at tillade muligheden for fejl.

Censur i 'demokratiets navn' vender det, der burde være et nedefra-og-op repræsentationssystem, til et topstyret system for ideologisk kontrol. Denne censur er i sidste ende kontraproduktiv: den skaber mistillid, fremmer radikalisering og undergraver den demokratiske proces.

I menneskehedens historie har angreb på ytringsfriheden været et forvarsel om angreb på alle andre frihedsrettigheder. Regimer, der har eroderet ytringsfriheden, har altid uundgåeligt svækket og beskadiget andre kerne-demokratiske strukturer. På samme måde undergraver eliterne, der i dag presser på for censur, også demokratiet. Hvad der dog har ændret sig er den brede skala og de teknologiske værktøjer, gennem hvilke censur kan iværksættes.

Vi mener, at ytringsfrihed er afgørende for at sikre vores sikkerhed mod statslig magtmisbrug - misbrug, der historisk set har udgjort en langt større trussel end ord fra ensomme personer eller endda organiserede grupper. Af hensyn til menneskers velfærd og blomstring laver vi følgende 3 opfordringer til handling.

• Vi opfordrer regeringer og internationale organisationer til at opfylde deres ansvar over for folket og til at opretholde artikel 19 i UDHR.

• Vi opfordrer tech-virksomheder til at påtage sig at beskytte den digitale offentlige plads som defineret i artikel 19 i UDHR og afholde sig fra politisk motiveret censur, censur af afvigende stemmer og censur af politisk mening.

• Og endelig opfordrer vi den brede offentlighed til at slutte sig til os i kampen for at bevare folkets demokratiske rettigheder. Lovændringer er ikke nok. Vi skal også opbygge en atmosfære af ytringsfrihed fra bunden ved at afvise det klima af intolerance, der tilskynder til selvcensur, og som skaber unødvendige personlige stridigheder for mange. I stedet for frygt og dogmatisme må vi omfavne undersøgelse og debat.

Vi står for din ret til at stille spørgsmål. Ophedede argumenter, selv dem, der kan forårsage ubehag, er langt bedre end slet ingen argumenter.

Censur berøver os selve livets rigdom. Ytringsfrihed er grundlaget for at skabe et liv med mening og en blomstrende menneskelighed - gennem kunst, poesi, drama, historie, filosofi, sang og meget mere.

Denne erklæring var resultatet af et indledende møde mellem forkæmpere for ytringsfrihed fra hele verden, som mødtes i Westminster, London, i slutningen af juni 2023. Som underskrivere af denne erklæring har vi grundlæggende politiske og ideologiske uenigheder. Men det er kun ved at gå sammen, at vi vil besejre censurens indtrængende kræfter, så vi kan bevare vores evne til åbent at debattere og udfordre hinanden. Det er i forskellighedens og debattens ånd, at vi underskriver Westminster-erklæringen.

Oversat af: Don Frederiksen